Så kom jeg op i gear 2. december!

De sidste mange dage har jeg simpelthen været så træt, at jeg kunne give den højeste, mest bumsede teenager baghjul. Jeg har ingenting orket, og er faldet i søvn i sengen med ungerne til julekalender den ene dag, og på sofaen den anden dag.

Igår var vi til Vinterlysfest i min yngste datters vuggestue. 
Det var et super fint koncept, hvor de havde spots og lanterner på legepladsen, bål og dampende varm kyllingesuppe med brød til. Da vi kom hjem, var vi stivfrosne, tændte op i brændeovnen, og sad i sofaen med tæpper og så julefjernsyn. Ingen oprydning efter hverken ulvetime eller aftensmad - WIN!

Anyways, så fik jeg taget hul på mit Elf on the Shelf projekt med Niels & Nille.
Da børnene vågnede imorges, havde Niels spærret Nille inde under et glas. Ret enkelt ;-) 
Jeg elsker, at børnene ikke så meget som skænker det en tanke, hvordan Nille havde skrevet en seddel, som hun havde taget med ind under glasset.. 

Vi bruger ikke meget tid på det om morgenen, men børnene vågner med magi i maven, og går hjemmefra sådan lidt undrende. Det elsker jeg!



Kommentarer

Populære opslag