Græsenke for en weekend...

Jeg har været alene med aberne i weekenden, og for første gang i rigtig lang tid, gik det faktisk over al forventning og endda med overskud. Vi har kæmpet meget med natteroderi derhjemme, især fra yngste og ældste abe.

Det gør altså bare, at man kan blive træt på den der måde, hvor der er noget (eller nogen?) der snitter ens arm i forbifarten i Netto, og så begynder tårerne ligeså stille at trille ned af kinden.. "Årh ja, hvad har jeg gjort dig…."-agtig stemning. Også selvom det var en pose chips.. Og så er man sammen med nogen, hvis børn sover vildt godt og de synes næsten at det er et problem, for så er de jo vildt svære at få op om morgenen.. Hold lige kæft nu.. Nu… Sch!

Sådan har jeg haft det i nogle år, hvor jeg er blevet vækket mellem 5-35 gange hver nat (sjøst!). På skift. Af forskellige børn - eller snorkende mand (indsæt emoji der græder og gun, der skyder).

Lige i øjeblikket er vi nede på et minimum af vækning. Okay, yngste sover ovenpå mig (bogstaveligt talt, og helst med tung ble-røv mod min kind eller nyglattede hår) fra midt på natten, og ældste har kun 1 enkelt mareridt eller 2 - men det er PEANUTS ift. de sidste 6 år.

Og når bare jeg får lidt (sammenhængende) søvn, føler jeg, at jeg kan klare hele verden!

Således blev min græsenke weekend brugt på at spise Polly og se Suits ALENE om aftenen (aaaah! og yum!), lave popcornssalat med slik til ungernes biografklub, se film, hoppe i trampolin, tage til fødselsdag, lave vafler og hjemmebagte boller. A hvabehar?! 

Popcornssalat

 Tricolore? Really? Skriv nu bare Regnbueis….

Bollerne lavede Marcus faktisk alene (ældste søvn-terrorist). Jeg sad ved spisebordet, og havde han spørgsmål råbte han op, men ellers lavede han dem selv. Og var 1 meter højere bagefter. Opskriften er fra Krudtugler og Kanelsnegle, og hedder "Verdens nemmeste boller". Det synes han var sygt grineren, og foreslog, at vi en dag prøvede at lave verdens sværeste boller! Til det svarede jeg; "God idé, det kan du snakke med far om!"

Vi fik altså også prøvet tulipan tricket. Jeg spurgte ungerne om de troede, at det blå vand i glasset ville kravle op igennem stilkene og farve de hvide tulipaner blå mens vi sov… Det tog os 5 minutter, ungerne gik i seng med magi i maven, og vågnede næste morgen og løb hen til de semi-blå tulipaner. Så løb de ned i min seng og hoppede rundt (og vækkede mig - det var ikke så gennemtænkt) og hujede og klappede og sagde: "Vi har lavet smølfetulipaner"…. 

Dejlig weekend, og mega plus på min ellers ret så plettede dårlig-samvittighedskonto...