1 års fødselsdag...

Da min datter, Laura, blev 1 år, var jeg meget i tvivl om hvilke kager jeg skulle lave! Hverken Bo, Marcus eller jeg kan lide lagkage - så det bliver der ikke lavet meget af herhjemme.. Når børn er 1 år, uanset køn, er det nogen gange svært at sige, om de er til biler, dukker, dyr eller hvad det kan være.. Så jeg tænkte, at det ville være den sikre vej at gå, hvis jeg lavede en lyserød bondegård og små muffins forklædt som får og kyllinger.....

Bondegården:

Det lyserøde er simpelthen smeltede marshmellows med flormelis og frugtfarve, som har stået på køl natten over. Så var det lige til at rulle ud dagen efter, og skære til. Døren er lavet af saltstænger, og det er høloftet også. Hø'et er kokos med gul frugtfarve, og græsset er kokos med grøn frugtfarve. Taget er de der lange flade kiks, man kan få i Netto.

Så lavede jeg helt almindelige muffins.. Halvdelen fik mini marshmellows på, og et par chokoladeknapper som øjne - vupti så var det får. Den anden halvdel fik kokos med gul frugtfarve, brune chokoladeknapper, og røde vingummier klippet ud i en trekant, som mund.


Jeg blev pludselig bange for, at der ikke var nok. Når begge vores familier er samlede, er vi alligevel en del mennesker! Og det skulle vise sig, at denne sidste, improviserede tog-kage, var den mest populære af dem alle... Of course:-) Jeg bagte en helt almindelig chokoladekage i en bradepande, og skar en masse firkanter. Så satte jeg dem på række, og "forbandt" med med lakridssnørrebånd. Til sidst fik de bare en gang glasur (flormelis, kakao og vand), og så fik storebror på 3 år lov til at dekorere hver togvogn med rosiner, vindruer og slik. Kun fantastien sætter grænser....




Lige om lidt (marts 2011) bliver Laura 2 år, og hun er helt vild med dukker... Jeg glæder mig meget til at lave en dukkefest for hende. Alle er velkomne til at tage deres egen dukke med, og de må gerne sidde med til bords. Jeg laver et prinsesseslot som kage, og en dukke med en kagekjole (det er slet ikke så svært som det lyder!). Og så skal ALT andet være dukke-mini størrelse.. Mini muffins, mini agurkesandwich, mini pølsehorn og hvad jeg nu ellers finder på... Jeg går i tænkeboks fra nu af! Og blogger om det bagefter;-)

Kommentarer

Populære opslag