Efterårsferie-tip #1

Okay, der er et stykke tid til Efterårsferien - men jeg glæder mig allerede. Vi skal i sommerhus med nogle skønne venner, der også har børn, så jeg er sikker på, at jeg kan lokke dem til at klippe/klistre en af dagene..


For et par år siden faldt jeg over dette spøgelsesslot på Pinterest, og det skulle vise sig at være et rigtig fint projekt at lave med børnene. Det kan være en god idé at have tegnet (og/eller klippet) slottet først, så børnene egentlig bare er med til at tegne og lime.. Men det kommer an på alder og temperament.

Man kan jo variere slottet, farver, glimmer, pailletter og hvad man ellers har lyst til - der er ingen regler.....


Vi (og med "vi" mener jeg min mand) tegnede slotte på brunt papir.... Bagefter tegnede 'vi' det over på rødt og gult papir, så det fik en flot farve, når man åbnede lågerne. Så klippede 'vi' skabelonen ud, og limede det på et stort stykke papir... Og tegnede vinduer/låger og skar dem til med en hobbykniv. Til sidst blev der tegnet inde i lågerne, og måske også udenpå…
Pailletterne vi har brugt er fra Tiger.


Det har jeg tænkt mig at (min mand skal) lave igen i år med ungerne - hvis jeg når at tage mig sammen til at få købt noget pap/karton… (Kom nu, Netto..)


Her er vores egen og vores venners verisoner anno 2012:





Ser det ikke sjovt ud?

Kommentarer

Populære opslag