Glamping!
Har du hørt det udtryk? Det er simpelthen camping for piger… Jeg er vild med det!
Min søn skal på den årlige Shelter-tur med sin far og hele 2. klasse her i weekenden. De glæder sig helt vildt. Det passer mig fint, at det er en far-ting, da jeg ikke er helt hooked på tanken om at sove i en skov. Eller et telt.
MEN, mine piger skal ikke snydes, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave Glamping næste weekend. Indendørs! Jeg er alene med børnene hele næste weekend, og jeg tilstår uden skam, at der hurtigt går iPad & Netflix i den. Medmindre, vi har et projekt vi kan gå op i sammen..
Vi skal have fat i det måske FEDESTE telt i verden:
Man troede ikke, at et telt kunne være sådan rigtig cool - der tog man fejl. Køb det liger her! |
Jeg forestiller mig, at vi laver mad på spyd (kyllingespyd, frugtspyd og overskudsspyd), og lægger en dug på gulvet.. Så spiser vi aftensmaden der. Vi kunne måske finde nogle kogler udenfor, og putte spray-lim og glimmer på? Vi skal ihvertfald lave smores...
Jeg er den falske amerikaner - I know... |
Efter maden er det forhåbentlig blevet tusmørkt, og jeg krydser fingre for regn. Masser af regn! Så kan vi tænde lyskæder, spise popcorn og putte dyner og madrasser i teltet. Og læse historier. Gad vide, om de gider sove hele natten i et telt?
Det bliver sgu da VILDT hyggeligt!
Kommentarer
Send en kommentar