Min mand og jeg har startet en madklub for nogle gode venner. Konceptet er lige til at kopiere, og vores første Madklub - aften i lørdags var en kæmpe succes!
Koncept:
Vi inviterede nogle venner, som er glade for at lave og spise mad, og ikke mindst blive udfordret i køkkenet. Vores Madklub er med børn, både for at man ikke skal skaffe babysitter, men også for at udfordre børnene lidt mht mad.
Værtsparret bestemmer hvilket land der er aftenens tema. Det er altid værten, der laver hovedretten, og man kan så vælge at uddelegere, eller lave det hele selv (men hvem orker det?). Og alle tager i øvrigt drikkevarer med til eget brug - så er det relativt overskueligt at være vært ;)
Alt afhængig af hvor store børn man har, er det også en rigtig god måde at udvide deres horisont på. Vi valgte fx Marokko som det første land Madklubben skulle besøge. Så kan man jo google billeder fra Marokko og se hvilket tøj de går med, hvad de spiser, hvor det ligger, hvilken religion de har, og hvad de holder af at spise og drikke. På billederne kan du se vores bud på en hyggelig Madklub! Jeg glemte desværre at tage billeder af forretten, som vores venner havde lavet - en dødlækker suppe med kikærter, og små butterdejspakker med laksehalløj i! Undskyld!!
Vi er 4 par, så vi mødes 4 gange om året. Det er helt perfekt!
|
Vi pyntede bordet med Inder-glas, appelsiner, figner og lime frugter |
|
Værtsparret lavede Marokkansk lammegryde - vi havde desværre ikke en tagine! |
|
Vores veninde stod for drinks & snacks - oliven, røgede mandler, tørrede bananer og dadler i baconsvøb |
|
Marokkansk Is-the til børnene - de voksne fik en anden version med mynteblade og rom i. Det smagte af en blanding af Mojito, jul og isthe. Specielt, men godt! |
|
Bulgur med rødbedespirer
|
|
Min mands hjemmelavede Naan-Brød - jeg havde nok valgt at købe dem fra Netto;) Men respekt til min bedre halvdel!
|
|
Appelsinsalat med granatæble og mynte |
|
Mandel/Appelsinkage med mango creme & safran |
|
God stemning! |
|
Alle 6 børn i en bunke med film & iPads.. De to små blev puttet inden!
Det var SÅ hyggeligt :) Og jeg er mega stolt af vores venner, som lavede VILDT lækker mad, som de ikke havde prøvet før! Det er FANTASTISK, når folk går op i det og tager imod sådan en udfordring! Og en dejlig måde at snige magi ind i en middag, både for børn og voksne..
Næste Madklub har værten bestemt, at vi skal til Spanien. Så er det om at finde god spansk vin, tapas man ikke har prøvet at lave før og spansk dessert (hvad er det??).
Jeg glæder mig!!
Har du også en Madklub? |
Kommentarer
Send en kommentar