Har du hørt om the Elf on the Shelf?
Det er altså en fuldstændig genial, og meget amerikansk juletradition, som jeg har tyvstjålet og kopieret.
Måske er den også noget for dig?
Det er denne lille nisse, det hele drejer sig om:
Traditionen går ud på, at d. 1 december flytter den lille nisse ind…. Og hver aften, flyver han hjem til julemanden og fortæller, om børnene har opført sig ordentligt. Inden de vågner, er han hjemme hos børnene igen, men han lander aldrig det samme sted! Så børnene må finde ham om morgenen, og se hvad han nu har fundet på! (Han presser også citronen lidt, ham drillensissen!).
Det er første år, at vi får en Elf on a Shelf (jeg må finde på et bedre navn), og jeg er HELT oppe og ringe over det!
Jeg glæder mig mega til at se børnene om morgenen, når de skal finde Nissen (jeg tænker, at den her nye nisse er Ib & Flemmings fætter fra USA, der er kommet på besøg i julen?)…..
Vi har ikke pakkekalender hjemme hos os. Mormor køber hvert år sådan en færdiglavet pakkekalender med LEGO til min søn, Pixie bøger til min datter e.l. Og dem får de lov at åbne om eftermiddagen ;-) Og farmor køber adventsgaver!! Stort hit -vi er meget heldige! Men en pakkekalender er simpelthen for meget om morgenen, hvem får hvad, hvorfor får vi ikke det samme, og så gavepapir i alle hjørner.. Og så er jeg i øvrigt typen, der snoozer så længe, at jeg styrter rundt og får os alle 4 færdige på max. 30 minutter (Hej Nytårsfortsæt om at stå tidligere op!).
Derfor får børnene adventsgaver. Og den lille nye nisse, skal hver søndag i advent gemme adventsgaverne, og efterlade små sedler til børnene. A la "Jeg har gemt din gave… kig i køleskabet" Og der ligger så en ny seddel, hvor der står: "Den er ikke her… Kig under sofaen…." Og sådan kan man jo fortsætte lidt endnu ;-) Den første lille seddel skal selvfølgelig hænge i en snor over
nissedøren!
Og resten af dagene (måske orker man ikke hver dag, men forhåbentlig de fleste dage!!), er jeg rigeligt oppe og køre over de amerikanske super moms, der har fundet på de SJOVESTE idéer til deres Elf on the Shelf! Se bare billederne her:
|
Klassikeren med frugtfarve i mælken.. Endnu sjovere, at nissen ikke kunne komme ud igen.. |
|
Hård træning hele natten.. |
|
Sækkeløb med bamserne.. |
|
Den her er VIRKELIG sjov :) |
|
Jeg elsker blikket i øjnene…. |
|
Genialt.. |
|
Der er også noget sjovt for min datter på knap 2 år.. |
|
Busted! |
|
"Sne-engel" i mel |
|
Sokke-pyjamas-fest! |
|
Sneboldskamp med Woodie! |
|
D. 24 december….. Flyv altid væk med stil!
SER DET IKKE SÅÅÅÅ SJOVT UD????? Jeg fandt nogle nisser (man skal helst kunne bøje ben og arme) på Den Blå Avis (Online - jeg søgte på Retro Nisser), som jeg håber at få hjem i tide…. Og ellers kan man købe den lidt dyre version ved at klikke her
Kunne du finde på at købe en Elf on the Shelf??
|
Kommentarer
Send en kommentar