Her kommer som lovet, lidt billeder fra klassefesten. Det var en kæmpe succes!
Børnene synes, at det var MEGET uhyggeligt, men på den der måde, hvor de ikke rigtig kan være i deres krop, og de små-fniser hele tiden.
 |
Uhyggelige børn - HELT klar til gæster! |
Vi havde lavet en lang "Zombie-gang" i indkørslen, som man skulle igennem for at komme ind. Der var afspærrings-tape og kæder, man skulle kæmpe sig igennem. Så havde vi hængt store sol sejl henover, så det blev hule-agtigt. Vores mænd var klædt ud som spøgelset fra Scream og Slagter (eller var han læge?) med blod på kitlen og i skægget. De gemte sig i Zombie-gangen, da børnene kom, og i baggrunden havde vi sat uhyggelige lyde på, som jeg fandt på Spotify!
Og så var der selvfølgelig lanterner og græskar med lys i. Min veninde og jeg (den anden mor) var klædt ud i ens, blå denim-kjoler fra H&M, som vi havde sprayet falsk blod på. Så var vi døde tvillinger. Haha!
 |
Indgangen var en "Crime Scene!" |
 |
Mine børn, godt sminket op!
|
 |
Afspærringstape, flagermus og edderkopper. Eneste lyskilde i hele huset var stearinlys. |
 |
Et blodigt klæde, en ranke med blodigt værktøj, og en afhugget fod. |
 |
Indgangen til Døds-diskoteket |
 |
En heks, der sidder fast i pejsen!! (Strømpebukser fyldt ud med avispapir og ned i nogle børnesko - bum) |
 |
Dansende spøgelser i haven! (Klare plasticsække, hoveder af avispapir tapet fast på en bambuspind)
|
 |
Chokolade cupcakes med gravsten (TUC kiks med glasur), og små sukker-dødningehoveder |
 |
Klamme heksefingre (lavet af Sugar Cookie-dej) |
 |
Slikposer (mest popcorn, og så var der lidt slik blandet i! Handsken lånte vi på tanken) |
 |
Totalt seje mumie-pølsehorn, som min mand lavede! Øjnene er lavet af de der små sukker-sølv kugler man bruger til konfekt til jul.. Og så brugte han glasur med cacao som "lim". |
 |
Min veninde lavede denne collage - prøv at se nr. 2 billede til højre - toilet kummen havde fået en sweater, et dukkehoved med maske på og en hue.. Og håndklædet havde fået blodige hænder på.
Det var en rigtig sjov fest… En af ungerne kom løbende hen til mig og min veninde og råbte: "Det er bare den bedste fest EVER!!" Og en anden af drengene havde sagt lige inden han skulle sove, at der var sket så mange sjove ting til den fest, at han slet ikke vidste hvor han skulle starte…. Det er da fantastisk :-)
Der blev danset, leget, skræmt og grint hele aftenen - vi legede blandt andet "Det varme Græskar" (dog havde vi ikke noget lille græskar, så vi brugte den afhuggede plastic-fod!). Kan du huske den? Man skal sidde i en stor rundkreds, og sende den "varme fod" videre til sidemakkeren, mens musikken spiller. Når musikken stopper, er der én der sidder med foden i hånden - og så er man ude. Det gør man jo så indtil der kun er 1 tilbage. Stor succes :)
Vi gentager successen næste år!
|
Kommentarer
Send en kommentar