Noget om en panda, der endte i en kneben situation….

Mine børn går i nogle rigtig dejlige institutioner, det være sig vuggestue, skole og fritidshjem.

Jeg har ikke en finger at sætte på nogle af stederne, og det er jeg lykkelig for! På stort set alle skoler, og i alle vuggestuer/børnehaver er der sådan en "runde-bamse", og måske også "runde-nisser" i december.

Det er simpelthen en lortetradition.. UNDSKYLD! Men det er det…. 

Børnene elsker det! Min mellemste datter, Laura, kom glad hjem forleden med en (ekstra) rygsæk, med bamsen Palle Panda i (+ hans voksende garderobe, en dagbog og pinde han kan spise)! Hun havde den også med hjem i starten af skoleåret, så da jeg helt træt kiggede på hende og spurgte, om hun ikke allerede havde haft den med hjem, skreg hun af glæde:

"VI ER STARTET FORFRA!!!"

Oh joy! 

Vi er faktisk ret gode til at hygge os om eftermiddagen, der er ikke sååå meget ulv over stemningen mere. Men der skal stadig lige tømmes skoletasker (og måske en opper), og ikke så længe efter skal der laves aftensmad. Efter aftensmaden skal de store læse, måske lave lidt lektier inden der kommer julekalender (hvor de sidder klar i nattøjet - for det slutter jo først 20.30 - hej hej, voksentid). 

Og så er der lige de der dage, hvor de så også har PALLE PANDA med hjem! Hurra! 

Og mange af forældrene har skrevet laaange historier om alt det ballade pandaen har lavet om natten hjemme hos dem - i detaljer.. Og han har lavet mange forskellige ting.. High five til dem, der orker!! Nogle tager også billeder af det den laver, og printer dem ud og klistrer i dagbogen. Det er skideirriterende for os, der ikke har hjemmekontor. ("Ej, moaaar, jeg vil OGSÅ sætte billeder ind!!" Tegn en tegning! Igen!)

Sidst den panda var hjemme hos os, fik jeg Laura til at skrive 3 ting (MAX!!!), som den havde lavet. I punktform. Slut. Og der havde vi den endda en hel weekend (thanks)...

 Da klokken var omkring midnat den omtalte aften, var jeg klar til at gå i seng (og havde i øvrigt lige flottet mig med lidt neglelak), og så får jeg øje på den skide rygsæk.. PANDAEN! Jeg kiggede grædefærdigt på min mand, med neglelak på fingrene og øjeposer i pathøjde: "Pandaen… Hvad skal vi gøre med pandaen? Og hvad skal vi skrive? Og hvor HELVEDE ER DEN????" 

Laura havde selvfølgelig taget den med i seng… Min mand hankede op i sig selv (Thank God!), fik listet en anden bamse i favnen på Laura, og tog Palle Panda med op til spisebordet.. Og bagbandt ham.. Og satte de to drillenisser ovenpå… "Kan du så ikke bare skrive lidt om det??"

Og sådan arbejder vi så godt sammen, min mand og jeg… Børnene i Laura's klasse synes vores nisser er skidestrenge.. Og Laura kiggede med store (lidt forskrækkede) øjne på den bagbundne panda, da hun vågnede om morgenen.. Og skulede til nisserne… Men i pandaens dagbog (der følger med hjem til at skrive overskudshistorier i) stod der, at Palle Panda havde skreget af grin hele natten, og givet nisserne lov til at vinde den her gang, selvom han er en KUNG FU PANDA… Han er rummelig på den måde.. Næste gang finder vi måske på noget andet, der ikke involverer, at nogen bliver bundet… Hrm…