Back to life…..

Så lakker juleferien seriøst mod enden, og jeg håber, I har haft en dejlig en af slagsen!

Måske er det bare mig, men jeg synes, at den første uge af juleferien gik med 180 i timen! Jeg spurtede rundt, faldt i søvn på sofaen om aftenen, nåede overhovedet ikke alt det jeg havde tænkt mig, og ligepludselig var det d. 28 december… 

Jeg har haft nogle dejlige juledage, omgivet af min familie og kære venner. Det gik bare så stærkt!

Juleaften var vi jo 10 voksne og 10 børn! Der var gang i den, og det var drøn hyggeligt...


Med lyskæder og glimmerdug fik vi sagt Glædelig Jul hele vejen rundt. Tænk lige, hvor heldige de 10 børn er, at de vokser op og har hinanden!! De bliver en farlig bande, når de bliver teenagere ;-) Så mange fætre og kusiner, der passer på hinanden… Det er lykkeligt for dem!

Jeg fik også hygget med min moster, min mor og min mormor. Se lige det her generationsbillede fra juleaften:


Jeg ved ikke lige hvad der sker for højden?! Jeg har aldrig tænkt over det før, men de 3 dværge er jo fuldstændig lige høje, og jeg er så et hoved højre? Hahaha, og så lige under misteltenen! Jeg ELSKER det her billede!

Den anden halvdel af juleferien, altså den sidste uge, er bare gået vildt langsomt på den helt rigtige måde.. Vi har været rigtig meget hjemme, set film, lavet hjemme spa, lagt neglelak og spist god mad. Så for en gangs skyld føler jeg faktisk, at jeg er ladet op. 




Nye badekåber fra Karmameju! Pigerne elsker dem, og har haft dem på til langt op på dagen.. 


Det her billede er fra Nytårsaften, som var hyggelig, stille og rolig og fuld af skaldyr og bobler. Og så lige de her to vanvittig lækre piger, som helt tilfældigt havde samme kjoler på. De ligner lidt de to piger fra Ondskabens Hotel.. Dog sprællevende!!



Jeg er helt klar til januar, som byder på en helvedes masse voksen-sjov for MIG! Fordi jeg fortjener det! Og jeg glæder mig.. Men mere om det senere ;-)

Husk altid - man kan ikke skabe magi for børn, hvis man ikke også skaber magi for mor (og lidt far)….. 

Har du nydt ferien??




Kommentarer

Populære opslag