Regnbuekage og 6 års fødselsdag

Så blev mellemste yngel altså 6 år…

Hurraaaa… :-)


Hun ønskede sig en regnbuekage til sin fødselsdag, og det skulle hun da få.
Dagen før fødselsdagen bagte min mand og jeg lagkagebundene. Jeg farvede dejen med color paste istedet for frugtfarve, da jeg havde læst et sted, at frugtfarve ikke ville give ligeså stærke farver. Who knows, men de der små farvekrukker gjorde ihvertfald det, de skulle. Jeg købte dem på en dansk hjemmeside, der hedder Happy Hoola

Bundene kom til at se sådan her ud:


Den lilla skulle have været nederst, men den kom jeg til at smadre :-) Så vi byttede lige lidt om på dem. Opskriften er en blanding af forskellige kager, skum og glasur - og den kommer her:

Kagebunde:

670 g mel
4 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
350 g smør temperet
455 g sukker
5 æggehvider
2 tsk vanillesukker
5 1/2 dl mælk
Farver: Rød, orange, gul, grøn, blå, og violet.

  • Forvarm ovnen til 175 grader. Beklæd en 23cm rund kageform med bagepapir (eller så mange 23 cm kageforme som du har, genbrug efter behov).
  • I en stor skål blandes mel, bagepulver, vaniljesukker og salt
  • I en anden skål, piskes med piskeriset smør og sukker luftigt, og tilsæt ægghviderne lidt af gangen.            
  • Tilsæt mælken lidt af gangen, skiftevis med mel blandingen.
  • Divider dejen imellem seks mellemstore skåle. Tilføj lidt af farverne i hver skål, rør så indtil den ønskede farve er opnået.              
  • Hver farve bages hver for sig, i den smurte bageform i ca 12 min.
  • Fjern kager ud af ovnen og vend kagen på en bagerist og lad afkøle i 10 minutter


Skum mellem lagene:

Alle ingredienser piskes sammen, til det har konsistens som flødeskum. Jeg smurte skummet mellem hvert lag, og pakkede hele den høje kage ind i sølvpapir, med ringen fra en springform udenpå for at holde sammen på den. Så røg den på køl natten over. Hvis der ikke er plads i køleskabet, kan man stadig sætte den udenfor med en plastpose om, og evt. en kasse over, så den ikke bliver væltet i løbet af natten. Næste dag, cirka 20 minutter inden gæsterne kom, lavede jeg en Mascarpone creme, som jeg smurte på ydersiden. Til sidst pyntede jeg med sukkerblomster og blade, lidt lilla lavendel krymmel og en fantastisk slags lysestage fra Tiger (eller var det Netto?). 

Mascarpone creme:

  • 2 dl mascarpone 
  • 2 dl piskefløde 
  • 2 spsk. flormelis 
  • 1 spsk. Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt
  • Det hele skal bare piskes sammen og smøres på! Et voila ;-) Bundene tog en krig at lave, da de skal bages hver for sig. Og så er det en ret god detalje at lade bundene køle på en rist. Den lilla bund havde jeg lagt på en tallerken, og måske havde den liiige fået et minut for lidt. Ihvertfald sad den fast og krakelerede lidt (meget)… Men da kagen endelig var færdig og blev serveret, var det et kæmpe hit. Den var smuk at se på, og smagte overraskende godt! 



God fornøjelse, hvis du kaster dig ud i et bette regnbuekageprojekt! ;-)

KH Mathilde

M

j

Kommentarer

Populære opslag