Søndagstradition

I min yngste datters børnehave er der en fantastisk pædagog… Hun har 4 børn (allerede der, tager man hatten automatisk af, og hænger den ydmygt på stumtjeneren).

Jeg er helt vild med hende af mange årsager - én af dem er, at hun aldrig lader som om. Man kan mærke, hvor man har hende, hun har let til (smittende) latter, god humor og er naturligvis eminent god til børn.

 Hun er sådan en type, der er bevidst (og realistisk) omkring sit eget, private hamsterhjul, og hvad der ellers følger med af op- og nedture på den konto, og det er virkelig forfriskende. Man har altid en følelse af, at hun kan relatere til den situation, man nu engang står i, og får læsset af nede i børnehaven. Og så lytter hun. Med øjenkontakt. Dem er der liiidt langt imellem.

Nå, men min pointe var faktisk, at hun en eftermiddag for et år siden (eller mere?), helt henkastet, fik inspireret mig til at starte en søndagstradition. 

Vi talte om madlavning og indkøb, når man er en småbørnsfamilie, og så siger hun;

"Jeg begyndte at bage selv om søndagen for nogle år siden. Ikke (kun) fordi det er toplækkert med nybagt brød, men egentlig mest for at spare penge. Teenagere der kommer hjem med en kammerat om eftermiddagen kan snildt snuppe et helt brød alene. Nu har jeg gjort det i så lang tid, at det er blevet en vane."

Det er sgu da en god vane!

Så jeg tog den til mig for et års tid siden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det overhovedet ikke er blevet en vane for mig (men mine børn er også yngre end hendes, så det er min undskyldning, og den holder jeg fast i). Og jeg bager ikke hver søndag (hvis du spørger min mellemste, bager jeg ALDRIG!).

Men i nogle perioder, når overskuddet er der og jeg prioriterer det, så får vi altså bagt til den helt store guldmedalje. Vi bager gerne 3-4 ting om søndagen, og fryser halvdelen ned. Så er der nok til 10'er mad til skolebørnene, en bolle om morgenen eller eftermiddagen, og lidt til madpakken. 

Det er SÅ fedt, når man får det gjort… Huset dufter af barndom, ungerne får en smagsprøve og elsker at være med (noget af tiden, forstås), og så glæder de sig til madpakken mandag morgen.

Nogle gange tager vi en stak kogebøger med i haven, og så får ungerne lov til at vælge en ting hver, vi skal bage til deres madpakker. Jeg manipulerer selvfølgelig helt vildt med dem, så hvis de vælger noget mega besværligt-spelt-havre-fuldkorn-durummel-20-timers-hævning, så siger jeg, at vi ikke har ingredienser til lige præcis dén opskrift!

I søndags valgte min søn pølsehorn, og min datter valgte gulerodsmuffins. 

Så bagte jeg almindelig hvedeboller, og min mand lavede nogle rugbrødsboller, der blev hårde som kanonkugler (dem har jeg spist til frokost idag, det går med en masse smør!), men tanken var god nok!

 Pølsehornene snød vi helt vildt med! Marcus (8 år) løb selv i Netto og købte en færdig pizzadej (han havde købt fuldkorn, det grinede jeg lidt af:-)), og så skar han den udrullede dej i trekanter (hej, matematik). Pølserne blev skåret i halve, rullet ind i snydedejen, penslet med æg og drysset med sesam. Det tager måske 20 minutter at lave alle de pølsehorn fra start til slut :-)

Kunne du finde på at bage igennem sådan en søndag?